“Hvilken børnebog har haft særlig betydning for dig – og er der en, der måske har ændret den måde, du ser verden på?”

Forfatter Adam O. står bag en lang række bøger til børn og unge fra Tonni2ton til trilogien om Den Rustne Verden. Hans forfatterskab er en hyldest til fantasien, med stærke hovedpersoner, som giver ophav til oprør, leg og forandring.
I dette interview fortæller han om et forfatterskab, der har gjort stort indtryk på ham og den kvalitet, man kan opleve i børnelitteratur. 

Da du først sendte mig spørgsmålet, tænkte jeg: “Ej, jeg snyder – og tager et helt forfatterskab.”
For Astrid Lindgrens forfatterskab betyder afsindig meget for mig. Både som læser, som én der læser højt for sine børn – og som forfatter.

Det giver mig oprigtigt stor glæde, at Astrid Lindgren stadig bliver læst så meget, som hun gør. Hendes bøger betyder noget for så mange mennesker – selvfølgelig især i Sverige, men at hendes bøger stadig bliver udbredt til børn i dag, giver mig håb for menneskeheden. Især når man ser på, hvad de ellers bliver fodret med i et hav af Gurli Gris, Paw Patrol og andre former for tomme kalorier.

Her er der et forfatterskab, som er så rigt og som kan lære os så meget om at være menneske. Jeg mener, Astrid Lindgren selv har sagt, hun ikke skriver med et budskab – men at hvis hun kan give os en smule modstandskraft mod menneskelig dårskab, så vil hun gerne det. Det er dog at underspille, hvad hendes bøger gør. Tag bare Ronja Røverdatter - Jeg har det så vildt over, at hun på under 200 sider får plads til fødsel, død, dyb sorg, kæmpe svigt – en far, der siger: “Du er ikke min datter mere” – spirende kærlighed og et forældreoprør, der virkelig vil noget.

Og hun gør det i et sprog, som alle kan forstå, men samtidigt er meget rigt. Hendes tekster kan give nogle billeder af virkeligheden, hvor man sidder og snapper efter vejret.

Bogen kan læses på mange niveauer. Eksempelvis, da Ronja første gang slipper ud af Mattisborgen. Hun har fået forklaret, hvad en skov er, hvad et træ er, og hvad en brusende elv er – men hun har aldrig set det før. Den måde, Astrid Lindgren formidler Ronjas glæde over træer, skove og elve på, sender én direkte ud i skoven selv. Man bliver lige så taknemmelig som Ronja over, at de findes. Det er mesterligt.

Astrid Lindgren er ikke bare verdens bedste børnebogsforfatter. Hun er helt klart blandt de tre bedste forfattere i verden.

Astrid Lindgrens bøger rummer alvorlige emner - uden at ryste børn. Hvorfor fungerer det så godt for børn?

Nogle gange støder voksne mennesker sig, når de læser hendes tekster. De kan synes, det er for barskt. “Man kan ikke slå sin hovedperson ihjel,” siger de.
Når voksne læser Brødrene Løvehjerte, synes de, det er afsindig sørgeligt, at brødrene dør – og endda to gange. Men sådan læser børn det ikke. 

Der er jo håb i brødrenes død. Og Astrid Lindgren skriver altid til børnene. Hvis de voksne kan være med, er det godt – men hun skriver ikke halvt til den ene og halvt til den anden. Hun skriver konsekvent til børnene.

Og netop den måde, hun skriver til børn på, gør, at man som voksen sidder og er helt bjergtaget. Hun formidler stor visdom gennem sine karakterer. Det er nok i virkeligheden dét, hendes bøger er propfyldt med. Livsduelighed.

Og hvis man tager alle de ting, hendes karakterer bliver udsat for – og ser, hvordan de håndterer dem – så kan man godt risikere selv at blive et livsdueligt menneske.
Det er jo en god ting. Og det er stik modsat massekulturen og tomme kalorier.

Hun er en mester til det, hun gør. 

Vi på Krageøen er et andet eminent eksempel på, hvordan man laver en lille, lukket verden. Der er præcis de karakterer, som der skal være. Den er på højde med Ronja - igen rummer den det hele: død, sorg og spirende kærlighed.

Og samtidig kan man som forælder genkende sine egne børn i ungerne, fordi hele paletten er repræsenteret.

Så er der Astrid Lindgrens fantastiske stemme, som hun skriver frem gennem den ældste datter - Malin. Det er så tydeligt hende, der skriver i de dagbogsafsnit.

Det er mesterligt, at hun kan gå fra Malins dagbog, som er smuk, poetisk og fører læseren ind - til det, nogle ville sige lavpandet komik, selvom hun skriver det så elegant, at det bliver det aldrig. 

Som da Trunte og Stina kysser en frø, frøen hopper i en båd, og en ung mand rejser sig fra båden. Den måde, hun beskriver pigernes overraskelse over, at deres plan faktisk virker. Det er så sjovt. 

Der er romantiske komedier af en grund her i verden. Men at skrive det så elegant, så fint og med gehør for, hvordan mennesker taler og opfører sig overfor hinanden – det er der ikke nogen, der kan gøre som Astrid Lindgren.