Jonas Sjöström fortæller i denne roman om lykke og tragedie. Hans letflydende og meget levende sprog gør læsning til en sand fornøjelse. Romanen afdækker mange lag i især unge menneskers personlighed og er derfor også et både humoristisk og alvorligt portræt af de 15-18-årige og alle de ting, som kan gå galt i overgangen fra ung til voksen.

”Ja, nu skal der altså ske noget andet,” sagde Mathias. ”For det andet er jeg glad for, I ikke har ambitioner på mine vegne om, at jeg skal dit og dat, med begrundelsen, at det gør alle andre. Jeg vil en anden vej. Det var rigeligt, mor, da to forældre fra klassen ringede og forsøgte at overtale jer til, at jeg skulle lade mig konfirmere sammen med de andre, blot fordi de syntes, at det kunne være hyggeligt. Jeg var ved at brække mig i otte afdelinger. Jeg er både glad for min opdragelse, og jeres holdninger til det dér cirkus. Jeg kan jo bare blive døbt når jeg bliver ”voksen”.