"Hans øjne hang ved hendes hår et øjeblik, gled ned over skuldrene, brystet, maven og benene. Og pludselig gik alt i stå ... bierne holdt op med at summe i roserne, radioen blev tavs inde i huset, bådmotorerne standsede ude på fjorden. Det eneste, der fandtes, var solen, hans blik og hende selv. Hun var myg. Alt i hende var blødt, varmt og lykkeligt. Helt og fuldstændigt. I ét uendeligt sekund. Så vendte lydene langsomt tilbage. En bi lettede fra roserne. Radioen gik i gang. Hun mødte hans blik. Hans øjne var mørke og fjerne. Med ét blev hun sikker på, at verden også var gået i stå for ham. På samme tid. Du, sagde han. Gå ikke. Bliv her ..."