Jeg sank. Det her var noget, jeg aldrig ville kunne rette op på igen. Det her var en forbrydelse, der ville følge mig resten af livet.
Jeg rev døren til skabet op.
“Davie, hvad?” Skelettets blik flakkede fra mig til skålen i min hånd.
Jeg kastede blodet mod det.
“Du, slægtsskelet, vogter og beskytter af min familie. Som det sidste slægtled, søn af George Valden, barnebarn af Odvad Valden, Oldebarn af Bernard Valden …”
“Nej,” hviskede det med blodet sivende ned ad de hvide knogler.
“Jeg byder dig at …” Jeg tøvede et kort sekund.
Skelettet for frem og lagde hænderne om min hals.
Jeg gispede. Jeg havde været for langsom.

En blodtåge opstår, når nogen har gjort noget så utilgiveligt, at hele byen er i fare. Af skam brækker slægtsskelettet sine knogler i stykker og lader sit rituelle blod lægge sig omkring byen. Blodtågen er en advarsel til alle om, at noget ondt er på spil.

Pressen skriver:

»Totalt fan!« - Emil Blichfeldt, Weekendavisen
****** (6 stjerner) Palles Gavebod
***** (5 stjerner) Kultur For Unge
***** (5 stjerner) Fyens Stiftstidende