»Cornelia stod helt stille, mens de hvæsende åndedræt kom nærmere og nærmere.
I sidste øjeblik krøb hun ind i en blomsterkrukke, hvor halvrådne stængler hang ned mod fliserne som et forhæng. Hun sad sammenkrøbet bag det stinkende, slimede tæppe og kiggede nysgerrigt ud.
Tre natsorte skikkelser nærmede sig. De svævede af sted som natsværmere uden at røre jorden. Store som voksne mænd, men underligt formløse og hyldet i sorte kapper.«

På loppemarkedet i Heatherfield føler Cornelia sig tiltrukket af et gammelt maleri. Da hun kommer tættere på, opdager hun, at det udsender en svag duft af roser.
Samtidig er der noget galt i Fanu, hvor Den oprindelige rose er begyndt at tabe sine blade. Visner rosen, gør byen det samme. Men hvem er kvinden, der har slået sig ned ved siden af Rosen. Hvorfor sætter hun torne i kinden på folk? Der er brug for W.I.T.C.H. - men Cornelia lader til at have andre planer.