Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem.   

Om Byplanlæggeren  

Cæsar indser, at han ikke med magt får de gæve gallere i landsbyen højt mod nord til at overgive sig. I stedet vil han tvinge dem til at acceptere den romerske civilisation ved at rydde den omgivende skov og opføre en romersk by. Til at gennemføre den storslåede plan hyrer han arkitekten Designius og iværksætter en stor reklamekampagne, der skal lokke romere til at bosætte sig højt mod nord i Urbanus-byen.  

Det lykkes Miraculix på udspekuleret vis at forhindre rydningen af skoven – men da gallerne indser, at det kommer til at gå ud over slaverne, må de i stedet prøve at få det bedste ud af situationen. Ingen har imidlertid tænkt på, at de romerske tilflyttere er overmåde begejstret for “de vilde barbarer” …     

Om Cæsars laurbær  

Under en eksalteret middag hos Godemines bror, Homøopatix, i Lutetia ender Majestix i et gevaldigt skænderi med sin svoger – og kommer til at love ham noget praktisk taget umuligt: At han vil servere en middagsret krydret med selveste Cæsars laurbærkrans hjemme i landsbyen!  

Asterix påtager sig modstræbende sammen med Obelix at rejse til Rom for at få fat på laurbærkransen. Men hvordan pokker kommer man ind i Cæsars enorme palads – og hvordan finder man laurbærkransen derinde? Måske ved at sælge sig selv som slave eller involvere sig med Roms underverden?