Det er ikke let at hedde Tom og være den nye dreng på skolen, der får SPASSER-sedler på ryggen og tyggegummi i håret. Men det er heller ikke let at hedde Arthur og være et lille spøgelse, der ikke kan finde ud at være et rigtigt spøgelse - hverken en uhyggelig skriger eller en drillesyg poltergejst. Heldigvis finder Tom og Arthur ud af at blive venner, og fra da af er det ikke helt så slemt for Tom at gå i skole. I hvert fald lige indtil klassen skal på udflugt til en dyster borg, hvor en hel samling spøgelser er troppet op for at møde Tom. For hvis man tror, at man kan se spøgelser, er man da først rigtig mærkelig, ikke?