“Fa’atal har ikke givet mig mine gaver, så jeg kan sidde og læse om dem i en gammel bog. Jeg har fået dem for at bruge dem.” Jeg bliver mere ivrig, mens jeg taler, og jeg prøver at huske mig selv på, hvor bange jeg var, da vi kæmpede mod soldaterne i skoven uden for Kantager. Det var ikke en sjov oplevelse, og Upion kom til skade. Men måske havde jeg kunnet gøre en forskel, hvis jeg havde vidst, hvad jeg var. Vidst, at jeg var en dødemagerske.