Falkeminen er historien om Nick og Slim. Bogen henvender sig primært til drenge i tween- og teenageralderen (10-18 år). Det er en historie om skyld, venskab, cowboy, krimi, fortid, spøgelser og død.
Drengen Nick har mistet sin mor og bor nu alene med sin far. Begge er naturligvis kede af at have mistet mor, men de kan ikke snakke sammen. Nick bliver uretfærdigt beskyldt for at have stjålet under en skoleudflugt til en spøgelsesby. Han møder spøgelset Slim, der selv blev beskyldt for tyveri for over 100 år siden. Nick rejser tilbage i tiden for at hjælpe Slim med sine problemer, og på den måde får Nick også styr på sine nutidige problemer.
Falkeminen er en underholdende, spændende og medrivende historie med elementer fra krimi-, detektiv- og spøgelseshistorier.
Forfatter: Pamela Henn
Forlag: Globe
ISBN: 9788779006386
Antal sider: 448