»I et stort, rundt stenkar midt i rummet rørte noget på sig, flakkende og hvirvlende, noget som skinnede med et tykt, fosforgrønt skær. En hvirvel som den i min drøm. En malstrøm. Men hvad den så end bestod af, så var det ikke noget så rent og enkelt som vand. Jeg stirrede på den og følte mig dårligt tilpas.
Kammerets gulv var dækket af et fint lag sand. Og i sandet havde nogen kradset en besked.
Kom til mig, lille heks - hvis du tør.
Ved siden af beskeden lå Peters ur.«

Da Taranee siger til sin bror, at hun ville ønske, hun aldrig skulle se ham mere, mener hun det selvfølgelig ikke. Men da Peter ikke vender hjem fra windsurfing næste dag, kan Taranee ikke lade være med at føle, at det er hendes skyld. Kystvagten og politiet står uden spor. Noget er galt er Taranee er ikke i tvivl:
Dette er en sag for W.I.T.C.H.