Denne bog tager udgangspunkt i princippet om differentieret undervisning, og den belyser samspillet mellem specialundervisning og ordinær undervisning. De centrale temaer er: Organisationsteori som led i skoleudvikling Praksisnær efter- og videreuddannelse Bevidstgørelse af læreres tavse viden inden for specialpædagogisk professionsuddannelse Samspillet mellem forskere og praktikere i forhold til kvalitetsudvikling af undervisningen Indledende behandles forholdet mellem barnets opvækst og dets læring og udvikling i skolen med et særligt fokus på elevsamtalens betydning for differentieret undervisning. Samspillet mellem teori, forskning og praksis er essentielt. Forfatterne afrunder ved at pege på en række væsentlige udfordringer i arbejdet med kvalitetsudvikling af differentieret undervisning og specialundervisning. Det er en pointe for forfatterene, at kvalitetsudvikling drejer sig om at udvikle systemer, der kan danne grundlag for individets læring og udvikling. ’Kvalitetsudvikling af differentieret undervisning’ henvender sig til alle med interesse i pædagogik, specialpædagogik og læring – studerende, pædagoger, lærere, forældre og skolepolitikere.