Bogen følger Kant fra skoleårene i Königsberg til udgivelsen af Om pædagogik året før hans død. Bogen trækker forbindelsen til pietisten A.H. Franckes skolereformer på det berømte Vajsenhus i Halle og fremstiller Kants dybe betagelse og aktive støtte til det dristigste skoleeksperiment i anden halvdel af 1700-tallet: J.B. Basedows filantropin i Dessau. Med udgangspunkt i Kants retsteori analyseres rejsen mod myndighed samt de seksuelle bånd, den unge mand måtte pålægge sig, hvis han skulle blive fri. Først da havde opdragelsen nået sit mål, først da var han borger i samfundet.