Livet er en fucking fest

Livet er en fucking fest

Livet er en fucking fest

  • Forfatter: Simon Hanselmann
  • Forlag: Forlæns
Normalpris 299,95 kr
/
Inkl. moms. Fragt beregnes ved kassen.

“Gradvist går det op for læseren, at der er en anden historie under al halløjet. Selvom Megg og hendes bande af slackere oplever lidt af hvert, er stofferne en slags selvmedicinering, der dog kun fører til apati og depression. Og her taler vi ikke om melankoli af den slags, der kan kureres med urtete og fodmassage.

Megg får hallucinationer om sine venner som kadavere, og depressionen fylder hendes drømme med floder af sort mudder. (...)

Steffen Rayburn-Maarup har oversat, som havde han førstehåndskendskab til miljøet.” 

✭✭✭✭✭ 
- Kristian Lindberg, Berlingske    

"Den tasmanske tegneserietegner Simon Hanselmann er kult, transvestit og ustyrligt sjov. Hans tunge, psykedelisk-farvede mammuttegneserie er en af de særeste og sjoveste udgivelser, denne anmelder nogensinde har fået til anmeldelse."  
✭✭✭✭✭ 
- Theis Vallø Madsen, Fyens Stiftstidende   

"Da jeg så den første erigerede uglepenis skulle jeg lige vænne mig til det, men jeg var frisk på det. (...) Det er friskt og nytænkende, og rammer nok så meget plet som en samfundssatire som det kunne. Og jeg kan fuldstændigt relatere til det, altså hvis jeg var totalt lowlife udskud af en heks, potvrag, og min kæreste var en kat, der ikke altid ventede på at jeg gav min tilladelse til sex…" 
✭✭✭✭✭ 
- Karoline Dahrling, Metronaut.dk   

"Simon Hanselmans helt store kvalitet nemlig at han skildrer sine figurers liv med både nådeløshed og følsomhed, der forener humor og tristhed på en sårbar og ofte decideret klump-i-halsen-agtig måde."  
- Felix Rothstein, Atlasmag.dk   

"Og så skal vi da heller ikke glemme, at det rent faktisk også er sjovt. Dialogen er skarp og føles autentisk – også i den virkeligt fine danske oversættelse, der på intet tidspunkt føles forceret. Den er også med til at skabe en oplevelse af, at man dykker ned i en verden og bliver hængende nede i dyndet sammen med persongalleriet. For bogens længde gør nærmest læseoplevelsen stærkere og forstærker indtrykket af et dagligt trummerum, der også fungerer som et fængsel for de stakkels tabere, som man så altså også både griner både af og med. Som det så ofte er tilfældet med rigtig god og effektiv humor, så gemmer der sig stor tragik ned på bunden af heksegryden med grove jokes."  
- Michael Lindal Larsen, Nummer9.dk (karakter: 5/6)

Simon Hanselmans serier om Megg, Mogg og Ugle startede på Tumblr og blev i tornadofart et globalt fænomen. De er på kort tid udkommet i USA, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien – og nu også Danmark. Megg er en deprimeret, stofafhængig heks. Mogg er hendes kat. Deres ven Ugle er en antropomorfisk ugle. De er hovedpersonerne i en række korte historier, som er fortalt med en humor, der er plat, mørk og ikke sjældent inkluderer kropslige funktioner. På overfladen ligner det en stener-komedie for teenagere a la Jackass eller Beavis and Butthead. Men Simon Hanselmann forlener sit univers med en håndgribelig grad af depression, seksualitetsforvirring, fattigdom og generel uformåen til at få styr på tilværelsen. Han har selv udtalt, at hans tegneserier handler om ”tristhed og forsøg på ændre sig.” Man kan ikke lade være med at grine af personerne men føler samtidig med dem og håber på, at de vil blive i stand til at reformere sig. Livet er en fucking fest er med sine 360 sider den hidtil største Hanselmann-udgivelse på noget sprog og samler hele den hidtidige produktion i farver, hardcover og ekstra stort format.

Forfatter: Simon Hanselmann
Forlag: Forlæns
ISBN: 9788791611575
Antal sider: 360

Mere fra Bøger
Signeret udgave af Høstnat
Gyldendal
179,95 kr
Den fantastiske bus
Den fantastiske bus
Gyldendal
499,95 kr
Signeret udgave af Dracula genfortalt
Politikens Forlag
230,00 kr
Robotten Ibber - Signeret udgave
Gyldendal
179,95 kr
Den store bog med Minecraft ideer
Den store bog med Minecraft ideer
Forlaget Alvilda
299,95 kr
Minisjang - Børste kan kun lide spaghetti
Minisjang - Børste kan kun lide spaghetti
Forlaget Alvilda
79,95 kr
Sidst sete