Det ydre Nørrebro var et farligt sted at vokse op i 1960’erne. Folk boede i små lejligheder og havde ikke særlig mange penge at gøre med. Fædre drak ugelønnen op, børn gik for lud og koldt vand, og lærerne delte rask væk lussinger ud. Men vi børn kendte ikke bedre, og for os var Valkyriegade, Brynhildegade og Haraldsgade fyldt med venner, fjender og eventyr.

Min bedste kammerat var Torsten, og når vi ind imellem kedede os, fandt vi altid på et eller andet. For eksempel pengeafpresning, bål i gaden, dødsspring fra 1. sal, tyveri af flere hundrede bilnøgler og andre sjove ting. Der førte til små og store katastrofer, men vi overlevede alligevel barndommen. For mit vedkommende fordi jeg flyttede til Amager som 9-årig.

Frit fra hukommelsen – og ind imellem med hjælp fra fantasien – har John Peters tegnet et kærligt, lunt og til tider barsk portræt af barndommens gader, som de så ud i et arbejderkvarter i det gryende velfærdssamfund.

Bogen er rigt illustreret i Bjørn Klausens finurlige streg.