Milo kører metro med sin søster. Udstyret med blok og farveblyanter fordriver han tiden med at studere ansigter og forestille sig de andre passagerers liv. Der er for eksempel drengen i pænt jakkesæt og helt hvide sneakers. Milo forestiller sig, at han er på vej hjem til sit slot med hængebro og tjenere. Men da Milo skal af toget, står drengen af ved samme stop, og det går op for Milo, at han og drengen er på vej det samme sted hen.

Milo ser verden er en varm og tankevækkende billedfortælling om fantasi og fordomme, men også en vigtig påmindelse om, at det, man forestiller sig, ikke nødvendigvis er sandt, og hvor varsom man skal være med at dømme mennesker ud fra deres udseende.