"Alex, helten i min historie, gemmer sig i ruinerne af et hus, der blev bombet allerede i begyndelsen af krigen. Huset er faktisk ikke meget forskelligt fra en øde ø. Og her skal Alex vente, indtil hans far kommer. Men han kommer ikke lige med det samme, og Alex begynder at tænke over, om han nogensinde kommer. I mange måneder må han overleve ved egen hjælp, han må skaffe sig, hvad han skal bruge fra de andre huse på samme måde som Robinson Crusoe hentede, hvad han havde brug for i vragene af skibe, som blev skyllet op på stranden. Alex kan se ud på verden gennem et kighul i sit skjulested, for ruin-huset giver udkig over muren, som lykker ghettoen inde. Gennem hullet ser han allle de mennesker, der ikke er spærret inden - og skønt de synes så nære, så er de alligevel lige så langt væk fra ham, som de nærmeste beboede områder var fra Robinson Crusoes ø. Men Alex har håbet. For han venter på sin far."