Det gode parforhold bygger på en form, der kan rumme kærlighedens drama, hvorved det udstråler en magi, der er betydningsfuld for omgivelserne og især for parrets børn. Det skyldes at et barn gennem sin udvikling og frigørelse fra forældrene får skyldfølelse. Hvis parforholdet er formløst, øges barnets skyldfølelse, mens den mindskes ved parforholdets styrke. Da frigøres en magisk kraft, der skaber mening og sammenhæng for parret, fortrøstning for børnene og forsoning mellem generationerne.   

Det er med digte som med kærligheden. Det er ikke nok, at man bare har noget smukt at sige, eller har masser af kærlighed at øse af. Hvad enten man vil digte eller elske, er man nødt til at forholde sig til formen.