Her kommer Peter Plysbjørn, bums, bums, bums, kurende på ryggen ned af trappen efter Jakob. Han ved ikke bedre end at det er den eneste måde, hvorpå man kommer ned ad en trappe; men undertiden føler han, at der måske er en anden måde, hvis han blot et øjeblik kunne lade være med at dumpe fra trin til trin og tænke sig om; og undertiden føler han, at det er der måske alligevel ikke. Men nu er han i hvert fald kommet ned til foden af trappen, og må jeg så præsentere ham for dig: PETER PLYS.