Når Elise Dembowski googler sig selv, er det her den tredje linje, der kommer frem: ’Elise Dembowski selvmord’

Det står der. Og Elise ville jo ikke engang rigtigt slå sig selv ihjel. Men hvad fuck skal man gøre, når man har prøvet alt for at passe ind, og det bare ikke funger? Når man er den evige nørd, den evige taber? 　

Efter sit mislykkede (heldigvis!) selvmordsforsøg begynder Elise at vandre rundt i byen om natten. Dagene i skolen er bare lettere at komme igennem, hvis det foregår i en semi-døs af søvnmangel. Men en nat falder hun tilfældigt over en undergrundsklub, hvor hun ikke skiller sig helt så meget ud. Klubben er dunkende, pulserende musik, mørke, fremmede ansigter. Og accept.

I løbet af ingen tid er det torsdag nat, som trækker Elise igennem ugen. Torsdag nat, når hun igen kan mødes med Vicky og Pippa og glemme sig selv i musikken. Torsdag nat, hvor hun får en plads ved siden af den farligt charmerende DJ, der gerne lærer fra sig. Og lidt mere …

Men hun burde have vidst det. Der er sjældent noget så godt, som varer ved, når man hedder Elise Dembowski …