Tre minutter og ti

Tre minutter og ti

Tre minutter og ti

  • Forfatter: Kim Linnet
  • Forlag: Forandreforandre
Alder: Mellemniveau (8–12 år)
Normalpris 189,00 kr
/
Inkl. moms. Fragt beregnes ved kassen.
Ungdomsbog om poetry slam, gymnasiestart og kunstens kraft. En kontroversiel tale koster William en uges bortvisning fra gymnasiet i København, og da han i forvejen har problemer nok med en alkoholiseret mor, flygter han modløs over til sin onkel i Odense. Her introduceres han til en ny verden af ord og rytmer ved et poetry slam. Han lader sig overtale til selv at gå på scenen, og inden længe er han dybt involveret i miljøet. Men er hans nye rolle som ensom, dygtig digter bæredygtig, når livets komplekse virkelighed indhenter ham? Tre minutter og ti er en fortælling om sprogets kraft, dybe venskaber og ny kærlighed. Med digte og ærlige betragtninger skildrer bogen Williams kamp for at finde sin plads i verden og bogen er en hyldest til fighterviljen, det frie sprog og scenekunsten.

Som en særlig bonus indeholder ”Tre minutter og ti” et tillæg med 35 mikrotekster, der fungerer som værktøjer for læseren til selv at blive en aktiv del af den kreative proces, stimulere sin egen skrivefærdighed og måske endda finde sin egen stemme i poesiens verden.

ANMELDELSER:
Casper, efterskoleelev:
"Jeg har egentlig haft lidt svært ved at komme i gang med at læse igen, men din bog synes jeg virkelig var god, jeg blev helt opslugt af den. Og fedt med de håndskrevne digte."


@fantastiske.familiebøger
* * * * * / fem stjerner

Det er bestemt ikke alle bøger jeg læser, som jeg giver topkarakterer 5 stjerner, men et par bøger om måneden plejer dog at skille sig ud og belønnes derefter. Men findes der et niveau over 5 stjerner? Svaret er for mig ja – For ud af de 25-30 bøger som jeg om året giver 5 stjerner, så er det kun en håndfuld som gør et særligt varigt indtryk og “Tre minutter og ti” er sådan en bog. Grunden til at jeg er så begejstret for bogen er en kombination af dens ægte og rå udtryk, kvaliteten af forfatterens evne til at skrive, de forrygende poetry slams som fortællingen indeholder og så selvfølgelig selve historien om William.

Mine absolut varmeste anbefalinger.

———
@udskolingslaerer

Sproget er ærligt, kreativt og stærkt. Plottet enkelt og personerne levende. Det er en god bog! Jeg er vild med ordets magt, og når nogen tør tage ordet… og det gør William (romanens hovedperson). Poetry slam er følelser, ærlighed, udtryk, indtryk, aftryk. Der er masser af god undervisning at hente i en for mig helt ny vinkel. Et opgør med genreforventningerne som vi dansklærere er ret så glade for ‍♀️ Kim Linnet kalder selv poetry slam for en hyldest til det frie sprog. Jeg og mine elever skal helt sikkert igang med at hylde sproget.

Mine allerbedste anbefalinger.

———
@danskfaglighed

Romanen ‘Tre minutter og ti’ er en bog om livet, når det er svært, om at være ung i en verden skabt af voksne. De samme voksne, der er fulde af forventninger til fremtidens ungdom. Det er en roman om ordets magt og om at turde tage ordet. Romanens forfatter @kimlinnet kalder poetry slam for en hyldest til det frie sprog.

Bogen får mine bedste anbefalinger

Forfatter: Kim Linnet
Forlag: Forandreforandre
ISBN: 9788797243640
Antal sider: 281

Mere fra Bøger
Sallys far kan alle bogstaverne
Sallys far kan alle bogstaverne
CARLSEN
299,95 kr
Den fantastiske bus
Den fantastiske bus
Gyldendal
499,95 kr
Et år i Mumihuset
Et år i Mumihuset
CARLSEN
199,95 kr
Hele vejen hjem
Hele vejen hjem
CARLSEN
149,95 kr
Iltjagt 6: Frihed
Iltjagt 6: Frihed
Forlaget Alvilda
199,95 kr
101 enhjørninger og alt, hvad du skal vide om dem
101 enhjørninger og alt, hvad du skal vide om dem
Turbine
279,95 kr
Sidst sete