I denne bog beskrives uddannelsesprocessen med nye ord som mylder, opmærksomhed, forfald, åbenhjertighed, påmindelse, spænding og ryk. Bogen er et opgør med alle forsøg på at reducere uddannelse til funktionelle og kausale processer. Dette skifte præsenteres med udgangspunkt i læsninger af en række nyere og ældre filosoffer, heriblandt Aristoteles, Rousseau, Jacques Rancière, Edmund Burke og Hannah Arendt. Resultatet er en energisk og uren pædagogik, der arbejder med den fælles kulturs genskabelse i magnetisk stridbarhed.