I Undervisning i det refleksivt moderne undersøger og genbeskriver Jens Rasmussen undervisningens betingelser og muligheder set i lyset af det moderne samfunds øgede kompleksitet og rehabiliterer begrebet undervisning, som i de sidste 25-30 år teoretisk har stået i skyggen af læringsbegrebet. Bogen bygger på den antagelse, at vi som samfund står i en overgangsposition, hvor en simpel forståelse af det moderne ikke længere holder, hvorfor Rasmussen lægger en kompleksitetsorienteret optik ned over sit objekt: undervisningen.

§ Del 1 behandler det politiske systems styringsproblemer i forhold til uddannelsessystemet. Bogens grundlæggende antagelse er, at den restrukturering som skolereformer i perioden fra 1978 til 2000 er udtryk for, ikke kan forklares ud fra ideologiske forhold, men snarere må ses som mulige svar på funktionsorienterede spørgsmål til problemstillinger i samfundet.

§ Del 2 undersøger læreres selvforståelse, som den kommer til udtryk i kvalitative interview med en række lærere. Her påvises, at kompleksitet mere end noget andet er det problem, som præger læreres selvforståelse. Tre temaer bliver tydelige i interviewene: lærernes syn på forholdet mellem undervisning og opdragelse, synet på forholdet mellem undervisning og forældresamarbejde og endelig læreres strategier i forhold til at reducere kompleksitetsbelastningen. Afslutningsvis diskuteres skolens måske mest påtrængende problem: forholdet mellem undervisning og opdragelse.

§ Del 3 bes