Børnenes
Boghandel

Danmarks ældste og eneste specialboghandel for børnebøger

Et år i Mumihuset

Et år i Mumihuset

Tre af de mest populære bøger i Børnenes Boghandel

Potter Mini

Der er tre nye bøger til de små Harry Potter Fans.

POTTER MINI er en helt ny serie billedbøger, der introducerer Harry Potters fantastiske troldmandsverden til nye, små læsere. Her kan de lære J.K. Rowlings ikoniske og højt elskede karakterer at kende gennem korte tekster, citater fra bøgerne og smukke illustrationer af forskellige internationale illustratorer.

Hvor gammel var Harry Potter, da han startede på Hogwarts? Hvem gav ham Røverkortet? Og hvor stort er et Gyldent Lyn? Alt det og meget mere kan du finde ud af i denne bog!

Tag et kig ind i pulterrummet under trappen, følg med til Hogwarts, og lær alt om vilde Quidditchkampe, hemmelige kodeord og tryllestave fra Ollivanders i bogen om Harry Potter.

 Fra cirka 5 år. 

Se bogen her
Møgmis 6: En fatal ferie & en kat i knibe!

Der er kommet en ny bog i historien om Møgmis.

En super underholdende, en kende grotesk og ret klam Graphic novel/tegneserie om venskab og fjendskab. For teenageren SIVERT og hans udspekulerede kat, MØGMIS, elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.

Ved du, hvad tech-faste, friluftsliv og en uges tvungen familiehygge er? Det er opskriften på en møglorteferie – i hvert fald ifølge Sivert og Møgmis. Deres rejseplaner tager nemlig et skarpt højresving et sted i Jylland, og før de to byrødder har set sig om, er de havnet midt i en SOS ude i den dybe skov. Overlever de mon den rå natur uden Wi-Fi og ordentlige toiletforhold? Og hvem kan klare ærterne, når det virkelig gælder?

Der er både almindelige tegneserie-sider og tekst med illustrationer, der passer til handlingen. Stregen er grov, men det passer godt til den historie der fortælles.

Første bind i serien vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN, DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN.

fra 7 år🐈‍⬛

Se bogen her
Sallys far kan alle bogstaverne

LÆR ALFABETET MED SALLYS FAR

Velkommen til en vaskeægte abc, som den ser ud, når Sallys far fortæller om alle de ting, han elsker. Det kunne være is. Smagen er ligegyldig, så længe den er kæmpestor. Så er der selvfølgelig buffet med så mange dejlige ting, at der aldrig er helt plads på tallerkenen til salat. Heavy metal er naturligvis ikke til at komme udenom. Han er til gengæld knap så begejstret for chefer. De vil nemlig bestemme det hele, eller edderkopper, slet ikke dem, der hopper, og zebraen den er vel egentlig bare en hest i fjollet tøj. Her lærer man alle bogstaverne at kende, store som små, imens man griner sig igennem de mange rim, som Sallys far helt selv har kringlet. 

Illustreret af Thorbjørn Christoffersen. 

Fra cirka 5 år. 

Se bogen her