Den amerikanske filosof John Dewey (1859-1952) er en af pædagogikkens kendteste og mest indflydelsesrige tænkere.

For Dewey var opdragelse og undervisning de vigtigste midler til i praksis at styrke og udvikle demokratiet som livsform, og hans pædagogiske tanker kan ses som et konsekvent resultat af hans opfattelse af mennesket og naturen som gensidigt forbundne. For at opdragelsen kan nå sine mål, må den tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle erfaringer, samtidig med at den betoner betydningen af samarbejde.

Erfaring og opdragelse bygger på en række foredrag, Dewey holdt i 1938, og har i dag status som en lille pædagogisk klassiker.