Forfatterne er mor og datter, som sammen har skrevet denne bog baseret på deres egne oplevelser på tværs af to generationer.

Ella er sammen med sin mor, far og storebror Gustav flyttet til en ny by, og derfor skal Ella også starte i ny skole efter sommerferien. Hun skal starte i 2. klasse, og hun glæder sig til at møde sine nye klassekammerater. Familien har også fået en sød ny nabo, Kirsten, som har budt dem velkommen med saftevand og kage. Faktisk er alle omkring Ella og hendes familie søde og rare, men nogle gange siger de ting, som giver Ella ondt i maven, og hun forstår det ikke helt. Hverken det, de siger, eller det, hun føler. Hvorfor tror så mange for eksempel, at hun er kinesisk? Godt nok er hendes far adopteret fra Korea, men det har da ikke noget med Kina at gøre ... Og er alle prinsesser virkelig lyshårede? 

De fleste mennesker har ikke noget ønske om at gøre andre ondt eller at få dem til at føle sig utilpas. Men indimellem kommer vi til det alligevel, uden at vi er bevidste om det. Og det er denne primært utilsigtede, såkaldte 'hyggeracisme', som denne bog italesætter, og for en gangs skyld beskrives oplevelsen alene fra barnets perspektiv.