Det var på grund af feberen, jeg endte her. I en lysning i skoven med kun en elendig presenning som værn mod regn og blæst. Eller på grund af min fejhed, kunne man også sige. Min evindelige, forbandede fejhed. Et mere modigt menneske ville være blevet og have hjulpet. Men ikke jeg. Da alle pludselig blev dødssyge, stak jeg af. Jeg var ligeglad med min egen mor. Jeg var ligeglad med Hillevi. Hillevi som var verdens dejligste pige. 

Ante tror, at han er den eneste, der har overlevet feberen, men så møder han Hedvig og Ella. Det er fantastisk ikke længere at være ensom, men også svært. Hvordan få sig selv til at sige, hvad man synes, når man er verdens fejeste menneske? Hvordan ved man, om man er forelsket? Og fremtiden … findes den?Løb alt hvad du kan er en fritstående fortsættelse af den anmelderroste Et sekund ad gangen.