Konflikter og problemadfærd er en del af hverdagen - på godt og ondt.
PÆDAGOGENS PROBLEMHÅNDBOG er skrevet af Lisa Hallgren, der i sit arbejde som PPR-psykolog har rådgivet og superviseret pædagoger - både grønne og garvede - om hverdagens udfordringer i børnehaver og vuggestuer.
Ofte er det de samme problematikker, pædagogerne bokser med. Derfor har Lisa skrevet denne bog, der kommer omkring de mest almindelige typer af børneadfærd og problemer, som risikerer at vokse sig store, hvis løsningerne bliver kortsigtede og ikke rummer og møder barnet på den rigtige måde. Det gælder om at hjælpe alle børn godt ind i fællesskabet.
Bogen giver en håndsrækning og faglig opbakning, når situationen koger op. Man kan slå bekymrende adfærd op, fx grimt sprog, konflikt fyldt leg, bekymringstanker eller begrænset øjenkontakt, og så finde de interventioner, der hjælper barnet og bremser adfærden. Bogen kan også læses fra ende til anden, hvor man får indgående viden om, hvorfor børnene typisk reagerer, som de gør - og hvad der hjælper.
Problemadfærd er altid de voksnes ansvar - og her er der hjælp at hente!
Forfatter: Lisa Hallgren
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag A/S
ISBN: 9788771853834
Antal sider: 204
Andre spændende bøger
Mere fra Bøger
Sidst sete