Paris forekom mig enorm …Så forskellige scenerier for hver hundrede meter …Folk gjorde de særeste ting ...Lysene var også sære, jeg havde aldrig set noget lignende. Neon, sagde de.Rue Lepic, det var den, jeg skulle opad for at finde min fætter, der ventede mig. Paris i 1980’erne. Alene i funicularen op til Montmartre sidder en mand og husker …  En ung fyr fra landet på 18 år, der kom fra Aubracs højsletter og opdagede 50’ernes sprudlende Paris. Hovedstaden og dens magiske lys, dens natteliv, dens lette piger, dens gangstere, dens plattenslagere og fiduser, Han hvirvles ind i en drøm, der skulle vare hele livet. Men på Montmartre kører funicularen altid ned igen …Pierre Christins genkaldelse af et forsvundet Paris, forstørret af Jean-Michel Arroyos elegante og præcise tegninger.