”Er du klar?” Jeg ser på Julie.
Hun nikker. ”Jeg er vildt nervøs.”
”Det skal nok gå,” siger jeg og tager hendes hånd. ”Det bliver ikke ligesom i folkeskolen.”
”Det håber jeg ikke, Nanna.”
Julie smiler. Men jeg kan se, at det ikke er et ægte smil.

Julie og Nanna skal på rustur med deres nye klasse. Det første år i gymnasiet!
Nu bliver alt godt. De vil nemlig lægge fortiden bag sig.
Men kan man det? Eller vil ens fortid altid indhente en?