Farmand er stærk. Han kan slå hul i væggen ude i entreen med en knyttet næve.

Han kan smadre en af stolene i stuen ved at vælte den og trampe på den.

“Så er han heller ikke stærkere,” siger Bamse, når mig og ham og Dille snakker om hvor stærk Farmand er.

Men det er han. Og det ved Bamse osse godt.

En dreng med to meget forskellige sovedyr. Og en kommune der sørger for at fjerne ham fra hans far og placere ham hos en plejefamilie, hvor der både er tapet, husdyr og madpakker. Det rene slaraffenland. Så længe det varer.