Forældre får her 50 lette og varierede opskrifter på fingermad, der stimulerer og støtter barnets spiseudvikling.
Ifølge de nyeste kostanbefalinger skal vi spise mere planterigt; vi skal spise mindre kød og i stedet vælge bælgfrugter og fisk. I Danmark spiser vi i gennemsnit 5 gram bælgfrugter dagligt pr. person, og Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi kommer op på ca. 100 gram tilberedte bælgfrugter dagligt. Det er en stor ændring i vores kost.
Undersøgelser viser, at jo mere varieret kost, du kan tilbyde dit barn, før det bliver et år, jo mere varieret vil barnet spise senere hen. Og hvis du introducerer bestemte fødevarer til dit barn i en tidlig alder, er det med til at udvikle det lille barns smagspræferencer for disse fødevarer. Tidlig introduktion af bælgfrugter er altså et vigtigt led i bestræbelsen på, at man i fremtiden vil spise flere af dem.
”I denne bog har jeg kombineret fingermad og bælgfrugter. Det er mine forslag til, hvordan og i hvilken rækkefølge du kan introducere bælgfrugter til dit barn. Alle opskrifter er lavet med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens officielle kostråd og tilpasset børn i alderen nul til to år. De kan bruges både som supplement til den øvrige mad og som en lille sund snack – også når I er på tur.” – Helen Lyng Hansen
Forfatter: Helen Lyng Hansen
Forlag: Gads Forlag
ISBN: 9788712074366
Antal sider: 200
Andre spændende bøger
Mere fra Kogebøger
Sidst sete