En morgen vågner Lasse-Leif og kan mærke, der er sket noget ret vildt i hans liv: Han kan ikke længere lide makrelmadder!
Desværre har hans mor ikke andet i skabene at lave madpakke af, så Lasse-Leif bliver alligevel sendt i børnehave med tasken fuld.
Men han spiser ikke nogen af makrelmadderne. Han gemmer dem.
Og som dagene går, bliver de gamle madder mere og mere væmmelige – faktisk bliver de virkelig væmmelige til sidst ...