Kasper og kammeraterne er skolens og byens lokale badmintontalenter. Men noget går galt, da de fire drenge begynder at teste kammeratskabet og ikke mindst hinanden med tvivlsomme og småkriminelle udfordringer. Hvem kan stå distancen længst? Hvorfor begyndte de overhovedet på de åndssvage udfordringer? Og hvordan finder man tilbage til de glade sportsdrenge, man var engang? Dengang alvorlig sygdom, dejlige piger og indespærrede pedeller endnu ikke var en del af den komplicerede hverdag.    

”Sådan, mand!” Mikkel og Julian var også nået frem nu. Grinende daskede Mikkel ham på skulderen. ”Det var sgu da hende fra stævnet i lørdags, der var inde i butikken, var det ik’? Hende, du sad og gloede på hvert andet minut, og som vandt mixed doublen sammen med ham øglehovedet?” ”Det ved jeg ikke. Måske! Det er også lige meget. Her!” Kasper kastede den anden Red Bull over til Mikkel. Ud ad øjenkrogen fangede han Julians udtryk i ansigtet. Rynken i panden var mere markant, end den plejede, og øjnene virkede fjerne under de lange lyse pandelokker. Julian lignede for en gangs skyld mere en våd slået hund end en kølig surfer-dude. ”Jeg fik kun to!” nærmest undskyldte han over for Julian. Der kom ingen svar. Kun et hurtigt træk på skuldrene fra Julian og en nervøs trækning i mundvigen, bemærkede Kasper. ”Fedt nok! Så må den næste udfordring jo være min!”      

Annelie Gehrke Hansen, født 1979 i Aabenraa. Lærer fra Århus Dag- og Aftenseminarium og ansat i Haderslev kommune. Arbejder inden for undervisning og i et kommunalt projekt om Åben Skole. Under uddannelse til inklusionsvejleder. “Når jeg skriver, holder jeg mentalt frikvarter fra alt andet. Jeg griner, græder, græmmes og oplever sammen med mine personer, som var de mig selv! De oplevelser tror jeg på, at andre også vil kunne fordybe sig i og finde mening med.”