Det er netop, hvad der sker. Pludselig har de tre unge fået en ubehagelig følgesvend. Den er der altid. Både om dagen og om natten. De kan mærke den. Og føle den. Men ikke se noget. Johan får de frygteligste mareridt. Dorte og Line er skræmt fra vid og sans. Men hvad er det for et væsen, der følger efter dem? Er det et rigtigt spøgelse? Eller er det noget helt andet og meget værre? Kender de nogen, som kan hjælpe? En præst, måske? Men så kommer Johan i tanker om en person, som virkelig skræmmer ham – Den blinde nonne … 

De legede ånden i glasset. Det havde de gjort før. Der var ikke sket noget ved det. De havde kaldt på en ånd. Sjælen fra en død, som ikke havde fundet fred. Nu havde ånden svaret. De havde åbnet en dør, de aldrig skulle have åbnet. Døren ind til de dødes verden. Der findes gode ånder. Der findes også onde ånder.   Denne her var en af de onde!   Johan havde aldrig set den. Ånden gemte sig altid ude i skyggerne. Den ville ikke ses. Men de kunne alle tre mærke den. De vidste, at den var der. Hvad de ikke vidste var, hvordan de skulle undslippe den. Ånden var der om dagen. Den var der også om natten. Når de lå og sov, var den under sengen. Eller inde i skabet. Den var inde i mørket.