Jeg svedte og var gennemblødt og bange. Jeg forsøgte at glemme min angst ved at tænke på Felix og alle dem, jeg kendte. Jeg var rigtig bange. Jeg var begyndt at tvivle på, at jeg ville komme levende ud af det rør. Ja, måske ville jeg ikke blive fundet, før jeg var totalt vissen. Måske ville jeg aldrig nogen sinde blive fundet. Og det hele var ikke noget, jeg drømte. Jeg kunne smage rust blandet med snot. Og rust blandet med blod. Mit blod. Og det hele: blod, rust, sved og tårer løb sammen til en rivende strøm, der fossede hen over mit for­slåede ansigt og direkte ned i min mund, mens jeg desperat gispede efter luft.
Ja, jeg tør godt indrømme, at jeg tudede - både af angst og af raseri.

Sådan starter Emil og den store mobbedreng, som er en selvstændig fortsættelse af Emil og de tre aber i detektiv-serien om den 13-årige Emil og hans veninde, Naja, der sammen jagter de forbrydere, der konstant krydser deres vej.