Vi havde det rigtig fedt sammen og var meget forelskede. Han kaldte mig sin lille prinsesse, og når vi lå nede i parken og nød solen, lagde vi planer for fremtiden. vi skulle gøre skolen færdig, måske rejse lidt og så giftes. Vores børns navne skulle både kunne udtales på tyrkisk og dansk. Og så ville vi bo et amdet sted end i Vollsmose.
Når vi snakkede om det, sagde han nogle gange, at vi nok blev nødt till at bo sammen med hans forældre i fremtiden. Det tog jeg ikke særlig alvorligt, jeg troede bare, han lavede sjov ...
Jeg vil aldrig mere have en kæreste, der er indvandrer.