»Er det dig, der er ‘N’?«
 »Jeps,« sagde jeg og trak vejret gennem munden som en anden norrlænding.
 Og så opdagede jeg, at han også havde en pose fra Coop i hånden.
Jeg smilede indvendig. For hvad var dette, hvis ikke Hallunda-versionen af identiske attachétasker?
»En pige,« konstaterede han.
 Eller var det et spørgsmål?
 »Det ser sådan ud,« sagde jeg.
 Og hjertet bankede så hårdt, at det skrabede mod ribbenene.
 Det her var mig, nu. Sådan var jeg. En kriminel.

Ikke fordi Joannas liv har været just glamourøst indtil videre, men at blive truet
på livet og samtidig risikere at komme i fængsel er alligevel ikke helt det forløb,
hun havde forestillet sig.
 Hvis ikke medicinen mod det kaos, hun har i hovedet, var ved at slippe op,
havde det måske heller ikke behøvet at gå så galt. Men sådan er det. Og midt i
det hele er der Audrey, der får Joannas nervetråde til at bore sig fra hjertet og ud
gennem brystet.

Jeg er jo så enormt easy going er en roman fuld af sort humor og overraskende udtryk. Ligesom i den prisbelønnede Her ligger jeg og bløder
står en intelligent, sprogligt original og
ikke helt socialt tilpasset ung kvinde i
begivenhedernes centrum.