Huset er stort og gammelt, og Cornelia har på ingen måde lyst til at bo der. Men hendes far har fundet en ny kæreste, og hendes mor kalder huset for en ny start. Cornelia savner bare alt det, der plejede at være hendes. Hvorfor skulle hendes forældre overhovedet have hende, når de ikke vil have hende alligevel? Det er dér, de kommer. Skyggerne på væggen, når hun skal sove. De små bank på hendes dør og skridtene fra den tomme lejlighed ovenpå. Gråden, der lyder, som om den kommer fra de små ansigter på husets facade. Langsomt begynder Cornelia at forstå, hvorfor alle kalder det for Maskernes Hus.

Maskernes hus er en spøgelseshistorie om skilsmisse og savn og en gammel dame uden øjenbryn. En historie om at miste det, man havde og møde det, man ikke har lyst til at vide, findes.