Natten er mørk og alt for stille og skræmmende. Max har fundet en måde at komme overens med skiftet mellem dag og nat på. I soveværelset har Max et skrin, nøglen til skrinet har han i en snor om hånden. Da låget går op, glider dagen ned i skrinet, mens natten vælter ud. I den stille nat lyder alting meget højt, en gren mod ruden, kattens mjaven. Naten er kæmpestor, men rar. Den passer på Max. Og natdyrene tør komme frem. Max drejer igen nøglen, natten glider ned i skrinet, og dagen bryder frem. De bytter plads igen.