- Hvad spiser du? spurgte Zackarina forsigtigt. - Spiser du ... mennesker? - Mennesker? Nej,føj! sagde Sandulven. Jeg spiser mest solskin og måneskin, for man bliver vildt klog af måneskin. Jeg ved alting. - Alting i hele verden? spurgte Zackarina. - Ja, alting i alle verdener, smilede Sandulven. En dag, da Zackarina graver et hul på stranden, finder hun den meget sjældne sandulv. Han er glittergul og vild og glad og mindst lige så gammel som stjernerne. Sammen undersøger Zackarina og Sandulven livets mysterier, som for eksempel blå mærker og universet, spjætten i benene og hemmelige sprog.