Viola var lige blevet 6 år, da hendes far og mor en forårsdag kom og fortalte to meget vigtige ting: Kære søde dejlige Viola-pige, begyndte de, og så vidste Viola, at det de ville sige, ikke var særlig godt. Du skal være storesøster, og så skal vi flytte til et dejligt nyt sted, hvor du får et stort flot værelse for dig selv.
Hvorfor skal vi flytte, vi bor da godt, alle mine venner bor hér. Jeg tager ikke med, sagde Viola bestemt. Her er ikke plads til en hel kernefamilie, sagde hendes mor og så stolt ud. Violas far skævede til Viola og sagde: Ja, altså en kernefamilie, dét er man jo, når man bliver to af hver: To voksne og to børn. Hvis ikke vi flytter, så bliver du nødt til at dele værelse med den lillebror eller lillesøster du får, og 
Den lille lort kan da bare sove inde i soveværelset sammen med jer, afbrød Viola surt. Godt nok er hun viljestærk, Viola, men selvfølgelig tager hun med, så her kan du høre om, hvordan det går med mødet med Valentin fra Solbærlunden, Tykke-Lykke, sigøjnerne og alle de andre fra Frugtparken