Sigurd Barrett har udvalgt 24 af sine yndlingshistorier fra Bibelen. Historier, der vil undre, kalde på smil og tårer og føre til samtaler om livets allerstørste spørgsmål. Genfortalt for børn i alle aldre i Sigurds sædvanlige uhøjtidelige og humoristiske tone.
Hvordan opstod Jorden, træerne, månen og mariehønerne? Hvordan ved man, om Gud lytter, hvis man taler til ham? Og hvilke sko gik Jesus egentlig i, siden han kunne gå på vandet? Den slags spørgsmål rumsterede i Sigurd Barretts hoved, da han var dreng – som de gør hos alle børn.
Bogen er rigt illustreret af Jeanette Brandts varme og finurlige tegninger.
I denne udgave af bogen følger QR-koder til en række sange og film, hvor Sigurd synger og fortæller historierne for tøjdyret Snapper.
Forfatter: Sigurd Barrett
Forlag: Politikens Forlag
ISBN: 9788740069501
Antal sider: 288