Jeg slår ikke gamle mennesker ned. Jeg tæver ikke løs på piger, børn eller hunde. Heller ikke på handicappede, undermålere eller bangebukse, der ikke slår igen. Jeg banker ikke folk, der ikke fortjener det. Jeg slår ikke, fordi jeg er fuld eller har fyldt mig med narko. Jeg slår ikke bare for at slå. Jeg slår ikke engang alle dem, der fortjener det. Og jeg sparker ikke folk i hovedet, når de allerede ligger på jorden og jamrer sig. Men jeg slås. 

Mød Herman. Ham med sårskorper på knoerne.

Og som nægter at sige undskyld. 

Mød Silje. Hende med en helt speciel navneliste. 

Er det ikke på tide, at nogen tager tingene i egne hænder? 

Denne bog er en knytnæve af en roman.