“Hvor skal du ligge?” spørger Victor.
“Det ved jeg da ikke.” Robert har ikke tænkt på, at han vil få en grav. Med gravsten og det hele. Og folk vil gå og se på årstallene og regne ud, at han døde som ung. Og de vil spekulere over, hvordan han døde.
“Har du ikke reserveret en plads?”
“Nej, det må andre tage sig af. Det er fordelen ved at være død.”
Robert kan ikke længere se en logisk grund til at leve, så han beslutter at drukne sig i havnen. Men han bliver standset af Victor, der overbeviser ham om, at han går glip af en fantastisk chance: Når han nu alligevel skal dø, kan han lige så godt tage nogle chancer med sit liv. Og man slår da ikke sig selv ihjel med penge på kontoen. Det bliver starten på den værste og bedste dag i Roberts 18-årige liv.