17-årige Lochan og 16-årige Maya har aldrig haft en normal barndom. Deres enlige, alkoholiske mor har i årevis overladt det til dem at tage sig af de tre mindre søskende.  De har overtaget forældrerollen og omtaler deres søskende som børnene. De dækker over morens uansvarlighed af frygt for, at de sociale myndigheder vil skride til tvangsfjernelse, og de isolerer sig mere og mere fra omverdenen. Efterhånden går det op for Maya og Lochan, at deres følelser for hinanden er stærkere end følelser mellem søskende, men deres kærlighed er forbudt, og den kan få katastrofale følger . . .