Velkommen til en verden af utilpassede, træk-op-pyramider, somasprutter og apparaturbyggere: Vrad, Bræum og Agner sluprer i tilværelsens hængedynd af ærgrelser og modgang. Møder hver dag på arbejde, bygger apparatur og suger somasprutte, mens fortidens drømme virker lige så fjerne som Sydstjernen, der engang tændte en ubændig virkelyst i dem. Og så en morgen møder Vrad en træk-op-pyramide, der er gået i stå, og som han hjælper på trods af sit vrisne sind.
”Sydstjernen” er skabt af multikunstnerne Emil Brahe og Andreas Hansn, der i 2014 stod bag fortællingen om infojægeren Djyon Dære. Af egne udgivelser tælles også ”Støjkanin”, ”Valdemar Kandy synger på sidste vers”, ”SKLDR” og ”Big Size Burger”. Desuden optræder de i diverse musikalske sammenhænge, bl.a. Peter Laugesen & Singvogel, doomoutfittet SOL og oplæsning/elektrogruppen A.K. Hansn.
Mere information
Forfatter: Emil Brahe, Andreas Hansn Forlag: Forlaget Fahrenheit ISBN: 9788771760088 Antal sider: 106