Under Den Anden Verdenskrig indespærrede nazisterne tusinder af jøder i den tjekkiske fæstningsby Terezín. De fleste af de danske jøder, der blev interneret, blev også sendt hertil. Nazisterne kaldte byen Theresienstadt, og over for resten af verden præsenterede de den som et godt sted for jøder at bo, men denne løgn dækkede over en uhyggelig virkelighed.

Terezín var i virkeligheden en transitlejr, hvorfra jøder blev sendt videre østpå. I årenes løb blev næsten 90.000 sendt med tog til Auschwitz og andre dødslejre. De fleste blev myrdet her. Andre tusinder døde af sult eller sygdom, fordi Terezín blev et beskidt og forfærdelig overfyldt sted.

På trods at den hårde daglige kamp for at overleve, lykkedes det nogle mennesker at male, tegne, skrive opera og at opføre teater og musikstykker.

Denne bemærkelsesværdige bog fortæller historien om Terezín med ord og billeder fra mennesker, som var fanger i byen. Bogen er en bevægende beretning om Holocausts rædsler, men også om menneskelig styrke under vanskelige forhold.