Visuel kulturpædagogik

Visuel kulturpædagogik

Visuel kulturpædagogik

  • Forfatter: Mie Buhl, Ingelise Flensborg
  • Forlag: Hans Reitzels Forlag
Alder:
Normalpris 330,00 kr
/
Inkl. moms. Fragt beregnes ved kassen.

I Visuel kulturpædagogik gives en grundig og kvalificeret gennemgang af begrebet visuel kultur i et undervisnings- og læringsperspektiv.

I bogens første del, Teori, beskrives didaktisk praksis og didaktisk refleksion, to aspekter, som er centrale at medtænke, når man underviser i og med visuelle udtryk. Forfatterne gennemgår visuelle fænomener, visuelle begivenheder og aktuelle teorier omkring refleksionsstrategi, så teorien bliver forståelig og anvendelig også for mere ukyndige læsere. De inddrager æstetikbegrebet og slår til lyd for en nutidig forståelse af æstetik som både situeret, relationel og reflekteret. Endelig behandler de visuelle kompetencer og de læringspotentialer, som findes i visuel kultur.

I anden del, Katalog, præsenteres en række konkrete undervisningsforløb i visuel kultur. Herigennem reformuleres og behandles centrale begreber og tematikker inden for den billedkunstpædagogiske tradition samt de spørgsmål, som visuel kultur rejser omkring vores forforståelser af billedudtryk i mange andre faglige sammenhænge og den måde, vi tager dem for givne på i hverdagen. Forløbene lægger derved op til refleksion hos de deltagende, ikke mindst over de nye billedmediers særlige virkemidler og muligheder.

Visuel kulturpædagogik er en af de første bøger på dansk om visuel kultur i et pædagogisk perspektiv. Bogen henvender sig i til studerende, undervisere, forskere og kunstformidlere inden for billedkunst, dansk, medier, drama, design og arkitektur. Den vil desuden have interesse for undervisere inden for en lang række andre fagområder, hvor billeder og visuelle virkemidler spiller en rolle.

Mie Buhl er ph.d. og lektor ved Institut for didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Ingelise Flensborg er ph.d. og lektor sammesteds.

Begge forfattere har omfattende teoretisk og praktisk erfaring inden for billedpædagogik og har været med til at introducere og udvikle forskningen i visuel kultur i en dansk sammenhæng.

Forfatter: Mie Buhl, Ingelise Flensborg
Forlag: Hans Reitzels Forlag
ISBN: 9788741252308
Antal sider: 272

Mere fra udsolgt
Udsolgt fra forlaget
Mumitroldens tittebøh-bog
Mumitroldens tittebøh-bog
CARLSEN
79,95 kr
Udsolgt fra forlaget
Min store bog med dyrelyde
Min store bog med dyrelyde
Forlaget Bolden
199,95 kr
Udsolgt fra forlaget
Bennys badekar
Bennys badekar
Gyldendal
149,95 kr
Udsolgt fra forlaget
Hvem siger den lyd?
Hvem siger den lyd?
Forlaget Bolden
49,95 kr
Udsolgt fra forlaget
Mumitrolden - Min brummebog (med rysteeffekt)
Mumitrolden - Min brummebog (med rysteeffekt)
CARLSEN
129,95 kr
Sidst sete