Anton har længe haft på fornemmelsen, at noget er galt.

Helt, helt galt.

Anton er begyndt at tro,at tingene har en sjæl.

Antons far siger:-Selvfølgelig har tingene ikke en sjæl.

Antons far hopper på græsset og knækker en gren af en lille blomsterbusk,der står i forhaven.

Han siger:

-Hverken græsset eller busken kan mærke noget, Anton!

Men Anton tror ham ikke.  Han kunne høre busken skreg:- Av, hold op med det!Væmmelige mand!

Er der virkelig ikke en eneste i hele verden, der kan høre, hvad Anton kan høre?