Denne bog udfordrer tidens højt prioriterede dagsorden om mindre eksklusion og mere inklusion. Inklusionsdagsordenen er blevet en trend i tiden, som i de færreste tilfælde skaber egentlig inklusion, men derimod andre - og mere sofistikerede - former for eksklusion.

Derfor er der behov for at udvikle et almenmenneskeligt og almenpædagogisk grundlag for, hvordan sociale fællesskaber på alle niveauer mest effektivt kan trække på menneskers sociale egenskaber og tilskyndelse til at skabe faglig og social mening for alle i fællesskabet.

Forfatterens ærinde er at formulere en evidensbaseret teori for bæredygtig udvikling inden for forskellige pædagogiske praksisfelter - fx dagtilbudsområdet, skoleområdet og det special- og socialpædagogiske område. En vellykket implementering af en bæredygtig pædagogisk praksis bygger på 10 kvalitetsparametre, som udfoldes i bogen.